Krav til MC og køredragt

Din motorcykel

Motorcyklen skal være monteret med ikke-larmende udstødning. Det kan godt være en uoriginal, men med et lydniveau motorcyklen kan synes med. Alle pakninger skal være tætte. Dvs. at motorcyklen ikke må lække olie, benzin, eller kølervæske nogen steder. Derudover skal motorcyklen være indregistreret og være i en stand, hvor den vil kunne synes. Motorcyklen bør være med friske dæk med rigeligt mønster. MC-Sikkerhed forbeholder sig retten til at afvise kursister, hvis motorcykels dæk ikke lever op til lovens krav. Dette er af hensyn til, at det ikke er forsvarligt at gennemføre kurset på nedslidte dæk i regnvejr.

Din køredragt

Ved kørsel under hele kurset skal du være iført korrekt MC beklædning. Det vil sige, styrthjelm, handsker, støvler, MC jakke og bukser. Du bør også have effektiv rygbeskytter på, enten separat eller indbygget i jakke (ikke et krav, men er en god ide). Vær opmærksom på, at de fleste indbyggede rygskjold ikke er særlig effektive. Uforsvarlig og hensynsløs kørsel (eks. kørsel på baghjul, høj hastighed, fare for andres sikkerhed etc.) kvitteres med øjeblikkelig bortvisning fra kursus.

Bemærk

Hvis ovenstående sikkerhedskrav til MC og køredragt ikke er opfyldt, forbeholder MC-Sikkerhed sig retten til at afvise kursisten på kursusdagen uden at tilbagebetale kursusgebyr.

Del siden:

Kontakt


Foreningen MC Sikkerhed
Kildevænget 2 
8600 Silkeborg
administration@mc-sikkerhed.dk
Mobil: 60 10 95 25

CVR 33729057

Sponsorer